Slutningen af 2010 markerer også slutningen på et helt usædvanligt årti støbt i løgnens og vildledningens form. Symbolsk blev det i år 2000 indledt med et valg af en ny amerikansk præsident, på grundlag af hvad historien vil beskrive som enten et bedragerisk, eller et udemokratisk valg. Instinktivt vidste vi at noget var galt, vi rystede på hovedet – men gjorde intet…bliver dette også mantraet for vores fremtid?
Den nye amerikanske præsident viste fra første færd tegn på uegnethed til jobbet, og at han, i forhold til tidligere præsidenter, var ledet mere af andres ”visdom” end af sin egen. Vi rystede på hovedet af dette, men gjorde intet. Kort tid efter valget kommer ind fra højre, to fly som ændrede verdenshistorien, og samtidig kanoniserede denne mand. Fra at være en pinlig, næsten retarderet præsident, blev han med et trylleslag ”The War President”, lederen vi alle valgte at følge, af nøjagtig den samme årsag som mennesket til alle tider har fulgt mænd som ham: Frygt.
Dette lod sig gøre fordi at medierne også gjorde det som de altid gør – kritikløst formidlede frygten, simpelthen fordi at Uro, kaos og dissonans i samfundet er et nyhedskriterium.
Problemet er, at det er eftertanke ikke. Det er sund fornuft, og et bredere perspektiv ofte heller ikke. Og problemet er at ingen stillede det spørgsmål som bør brændes ind på forsiden af enhver journalistisk lærebog i denne verden: Hvem vinder reelt mest ved dette? Hvilke dagsordner vil dette fremover bane vejen for? I stedet startede en kæmpe motor af frygt og løgn, som har braget og blæst med utrættelig styrke lige siden den dag de to fly eksploderede i de to bygninger, som efterfølgende heldigvis faldt så nøjagtigt som var de sprunget i luften af kontrollerede sprægninger. Og nååe ja så var der den der helt tredje bygning, som ikke fik noget fly, eller noget andet, men som alligevel faldt, heldigvis også på samme måde som hvis det havde været en kontrolleret sprængning. Men det talte vi ikke så meget om, for vi var bange.
Collin Powell trådte frem for et frygtfyldt FN og fyldte os alle med en af årtiets helt store løgne, helt i modstrid med hvad FN´s våbeninspektør Hans Blix havde fortalt os. At vi skulle være endnu mere bange fordi at Irak havde masseødelæggelsesvåben og en livsfarlig mand bag rattet. Mange af os fornemmede instinktivt at hans rapport var løgn. Vi rystede på hovedet af dette, men gjorde intet.
Så i krig gik vi, med bind for øjnene og mediernes + politikernes bragende, blitzende og frygtfulde signaler i ører og hjerne. I krig gik vi, og gjorde hvad frygten og vores apati over for vores statsapparat gav os besked på: Vi dræbte. Og har dræbt lige siden. Ja, nogen fik hjælp og andre blev dræbt, men all in all slog vi først og fremmest ihjel i demokratiets og frygtens navn.
Men det var ikke kun i det store udland at vi bøjede nakken og tillod den ene løgn efter den anden at diktere vores liv og nedslidte resterende empatiske evner. Også herhjemme fik til dels frygten, og til dels den almindelige dvaskhed og småfede flæskegumlen os til at vælge en helt ny og fin regering.
Kan du huske hvordan at kameraerne med små voxpop´s skildrede Danskernes primære forklaring på hvorfor de ville have en ny regering, når nu den gamle havde skaffet så mange jobs og i det hele taget fået landet nogenlunde ovenpå?: ”Jeg syntes vi trænger til noget nyt”, sagde manden på gaden. Så enkelt var svaret som regel. Hr. og Fru Danmark bad ikke om noget bedre, ikke en større vision, men kedede sig simpelthen bare lidt og syntes at det kunne være sjovt med nye ansigter på skærmen.
Og det fik vi så.
Pudsigt nok var det “nye” helt og aldeles i tråd med den dagsorden som ham den tidligere retarderede, men nu pludselig kanoniserede war-præsident havde kørt i stilling. Ikke alene skulle vi i krig, men vi skulle også helst blive ved med at være bange. Fordi når vi er bange føler vi to ting som skal bruges hvis man ønsker forandringer som ellers ikke ville være mulige: Afhængighed og afmagt. Disse to giver tilsammen den ønskede tredje ingrediens: Føjelighed.
Og netop føjeligheden var forudsætningen for at vi kunne få alt det ”nye”.
Vi fik en terrorlov som reducerede vores civile rettigheder, lidt efter fik vi så en til som strammede lidt mere. Så kom lømmelpakken, så vi nu alle får sværere ved at demonstrere over vores magthavere. (Et par af os rystede på hovedet, men vi gjorde intet.) Som årtiet begyndte at nærme sig sin slutning kom så et par små pip om at vores justitsminister iøvrigt gav USA ret til at overvåge alle andre kreditkort end dankortet. I praksis betyder det overvågelse af Danskernes bevægelses og adfærdsmønstre. Så fik de lov til at overvåge vores dna registre og samtidig blev det klart, at vores regering, helt i takt med årtiets ånd, forhandlede, og stadig forhandler, i hemmelighed om en ny lov, kaldet ACTA, som skal overvåge og kontrollere internettet.
Skægt nok sluttede 2010 her i landet med at Lars Barfoed introducerer os for en lov kaldet P90 som dybest set skal sikre at pressen aldrig mere kan følge med i de dybt problematiske løgnehistorier og rævekager som vores regering har produceret siden sin indsættelse i 2001. For hvad man ikke ved, har man som bekendt ikke ondt af, som logikken bag dette deciderede antidemokratiske lovforslag må være. Hvis dette går igennem er demokratiet reelt dødt.
Indtil videre har nogen af os dog rystet på hovedet, men gjort intet.
Vi må forstå at det er mere end et pudsigt fænomen, det med vores apati. Det er din apati, og min apati som har dræbt og stadig er med til at dræbe. Det er din og min apati som genvalgte en regering, som har løjet og skedet os ned af ryggen lige fra første dag. Det er din og min apati som gør at vi er ved at sælge ud af vores sidste fundamentale civile og demokratiske rettigheder. Fordi ”hvad skal vi ellers gøre” – når vi igen får at vide at vi skal være bange? At en hæl må skæres og en tå klippes af?
Svaret er enkelt. Vi skal holde op. Vi skal holde op med at tage frygten med på råd og i stedet trække den nye vind ind. Den nye vind som er på vej, og som kan give os momentum. Den vind som er der i form af WikiLeaks, Avazz og andre som vil følge. Den vind som kom med symbolsk skønhed i slutningen af dette mørke årti, hvor vi alle tjente frygten som løgnens små soldater, med hornør, nedslåede blikke og apati over for den ene groteske forbrydelse imod hvad alt hvad det engang ville sige at være dansk, eller bare et anstændigt menneske, efter den anden.
Og det er ikke en lille ting WikiLeaks kom med. Det handler ikke om rapporter fra Irak, eller Afghanistan – det er det allermindste af det. WikiLeaks kommer med et langt større, og himmelråbende vigtigere budskab: Du har levet i matrix. Du har åndet i en bobbel af forløjet og forfalsket virkelighed, produceret af medier og mennesker med magt som alle formaterer denne “virkelighed” ud fra små segmenter af “realitet” og frygt. Aldrig ud fra helheder og undersøgelse af brikkernes egentlige funktion i forhold til større dagsordner.
Med andre ord har du på grund af en lille gruppe mennesker, kaldet politikere og virksomhedsledere, der sammen med en række medier som er underlagt disse politikeres eller lederes kontrol – fået fortalt røverhistorier fire og tyve timer i døgnet.
Historier som altid i sin kerne handler om en af to ting. Et – du skal være bange, så du kan føle afmagt og afhængighed – den historie er politikernes. To – du skal dulme din frygt med flugt, i form af forbrug og endeløse former for eskapisme og afledning – den historie er virksomhedsledernes. Velbekommen.
Netop nu i 2011 ved starten af et nyt årti står vi således med et valg som vil definere mere af fremtiden end det er morsomt at tænke over. Vil vi blive i matrix? Ryste på hovedet og gøre intet, imens at medier uden sans for hverken helhed eller oprindelig funktion holder os afledte, apatiske og føjelige? Eller vil vi for første gang i nyere verdenshistorie sige nok er nok? Vågne fra den gamle frygtdrevne løgn, gnide øjnene og gøre den ene ting som får hele den kæmpe konstruktion, skabt af de ganske få interessenter, til at kollapse – vende den ryggen – og se den for den skygge og løgn den reelt er?
Efter at have hørt på hele denne larmende, katafoniske verden af slør og bedrag i mere end et årti, hvor din rolle stort set har været at ryste på hovedet og gøre intet, efterlades du med et spørgsmål som er mere brændende, mere vigtigt end nogensinde: Hvad syntes du og vigtigere endnu – hvad vil du gøre de næste ti år? Stemme en ny regering ind, som med små variationer i farve og vuggestueordninger i øvrigt har samme filosofi? Skrive et vredt læserbrev?
Eller overveje førnævnte; at forlade de gamle formers verden, det skrigende, frygtfyldte matrix – og skabe…noget nyt?
Hvad siger du?
Alt helt rigtigt, (jeg kan desværre ikke skrive på dansk, af den grund efter 20 år kommer jeg nok aldrig til at søge dansk statsborgeskab!!! heldigvis, tænker jeg.
Grunden til at man ikke gør noget i Dk er at man i tidens løb har avlet folk med nogle bestemte egenskaber, resultatet er en meget apatisk diciplineret borgeligt mennesket med dansk dna,(forestil dig 24 regel indført sydpå!? hvad vil ungerne ikke gøre, demonstrationer mm…) der har mange gode træk til at live i den moderne samfund, som kræver en vis autisme eller robotisering, det er måske det bedste man kan bidrage med til de næste årstier i en klode med 7millarder.
Alt det snak om demokrati, det hviler på systemet og dets embedsmænd, næsten bedre i tak af sit størrelse end selve Kina og politikerne kan næsten undværes.
Dk har altid være godt til at sætte sine penge i de rigtige steder, det handler ikke om moral, det handler om interesser, det er ikke meget at være stolt der.
Det kan ikke udelukkes at samfundet i sin selvsving efter at have nået topen af den såkaldte civilization, er i gang med en underbevist “figlicidio”, altså, at samfundet (eller dem fra DFer og andre med deres mørke sind og selvmord indsigter, måske endda misavl) er i stand til at slå sine agne børns hjæl! Afghanistan er en eksempel, og den kloset såkaldt “ytringsfrihed” der har fået helle DK i kornsigte for sindsforvirrede fundamentalister! Jeg kunne tænke mig at retsforfølge regeringen fordi jeg føler frygt!!!
Jeg tror desværre ikke tilnærmelsesvis på mulighederne for at gøre sig mere eller mindre uafhængig af “systemet”. Som skatteyder er du tvunget til at finansiere et stadig mere kapitaliseret stat konstitueret af nogle kæmpestore private de facto monopoler på forskellige områder. Skulle du rent faktisk lykkes med at finde en vej “ud i friheden”, vil staten træffe modforanstaltninger, som vi f.eks. så det med medielicensen.
Ápropos dit eksempel.
DONG er jo qua Mærsks ejerskab reelt den største enkelte bidragyder til den siddende regering. Dét, som vi (qua vore journalistisk forræderiske medier) har overset er, at alt tyder på, at hele statsapparatet (myndigheder, forsvar, politi, socialforsorg, sundhedssektor, lokal borgerservice osv.) er skueplads for en kapitaliseringsproces.
Denne proces vil på sigt sætte det fungerende parlamentariske demokrati helt uden for indflydelse til fordel for en langt mindre gruppe af ministre eller en regering, hvis beslutninger på alle væsentlige felter vil være forhåndsclearet med regeringens største sponsorer (hør eventuelt debatten på dagens P1 Morgen). Dermed er vejen banet for en de facto kapitalisering af selve staten – lige som i visse science fiction film.
Kina har jo allerede vist en del af vejen. Reelt ved kun meget få mennesker, hvem der reelt bestemmer i Kina. Det er dog næppe de officielle, synlige statsoverhoveder, som reelt svinger taktstokken, men snarere deres bagland af kapitalinteresser.
Og qua det kinesiske diktaturs suveræne sejr over Vestens traditionelt mere løsslupne, kortsigtede profitspekulation, vil der i den øvrige verden brede sig en opfattelse af, at “vi ikke har råd til at gøre andet”.
Journalister er bange for at blive anklaget for at drive “holdningsjournalistik”, medierne mødes med et konstant stigende krav om at kunne tjene penge, lige som resten af os afkræves det som borgere. Og hvis du har et arbejde, er du også afhængig af bankerne, pensionsselskaberne, transportindustrien, teleindustrien, som alle sammen er med til at konsolidere dét stadig mindre deltagelsesdemokratiske statsapparat, du/vi ikke kan lide(!)
Hej Kasper
Tusind tak for dit superspændene indlæg. Din vinkel med kapitaliseringsprocessen har jeg ikke set med samme tydelighed som du. Tak for at have anskueliggjort denne del af udviklingen for mig og andre læsere.
Jeg er på et niveau enig med dig i at vi er ekstremt viklet ind i de mekanismer du beskriver. Min pointe er blot at disse mekanismer er afhængige af deltagelse. Der skal være mennesker til at producere, og til at forbruge.
Første trin i en større afviklingsproces af dette, som i sin helhed mest sandsynligt vil kræve udviklingen af et større filosfisk værk, mener jeg er at løsrive sig fra denne deltagelse overalt hvor det er muligt, i den grad det er muligt.
På sigt vil der mest sandsynligt også være brug for handlinger et stykke udover vores normale komfortzone i form af arbejdsnedlæggelser(permanente)etablering af civile kooperativer mv. Og måske endda på sigt nogen som ryger i fængsel for at nægte at svarre skat til dele af lovteksterne som de ikke kan stå inde for mv.
Implikationerne er mange, uoverskuelige. Og jeg vil bestemt ikke bryste mig af at besidde alle svarerne. Grundlæggende er min intention på nuværende tidspunkt at starte med at medvirke til en bevidstgørelse af afhænghedsforholdet mellem “matrix” og individ. Da vi ikke kan og typisk ikke ønsker forandring uden at vi er en given problemstilling os bevidst, er det her mit arbejde starter og tager sit udgangspunkt.
Venligst
Dan
Jeg kan godt li’ dig Dan Johannesson – din hjerne synes at være skruet sammen på den helt rigtige måde!!
Hvornår begynder vi op-/udrydningen af skræmme-/løgne magerne??
Kære Jette mange tak for de pæne ord.
Som jeg ser det kan vi begynde oprydningen her og nu. I stedet for en stræben efter et fjernt utopia, må vi,(i min optik)starte ud fra spørgsmålet: Hvad har jeg allerede at bygge med?, i stedet for spørgsmålet: hvad mangler jeg?
Det vi har er f.eks. for første gang muligheden for at blive 100% selvforsynende med Co2 neutral strøm. (Bl.a. DONG Energy tilbyder dette) Ved at være konkret og tage et møde med sin boligforening eller naboer, kan man få nedslag i prisen ved at være mange som bestiller et solanlæg på en gang.
Så frakobler du dig første massive afhængigheds tråd. Næste del er at stemme på ud fra ideologi og vision i stedet for ud fra frygt og økonomi og vide at du bliver skuffet, uanset hvem du stemmer på, men at det ikke at stemme, endnu er mere uansvarligt end ansvarligt.
Udskift bilen som er afhængig af brændstof fra de olievirksomheder som lobbyer vores ledere og forurener vores miljø. Sæt din nye elbil til dit uafhængige elsystem. Pludselig er du allerede kommet langt. Køb din mad hos økologiske producenter. Vær modig og del din sandhed til dem som vil lytte, samtidig med at du altid er klar til at forkaste den, når en ny og mere inspirerende sandhed tager dens plads. Vær åben for din indre og ydre evolution. Lev ud fra tillid, næstekærlighed, bæredygtighed og afsværg frygten som tankeform, i den grad det nu kan lade sig gøre for dig, sådan som du nu engang er sammensat som menneske.
Med tiden er vi klar til næste fase som er afkobling fra det eksisterende politiske og medierede system. Det medierede kan du allerede forlade ved at reducere TV forbrug og evt. i stedet øge tilegenelse af viden fra alternative nyhedskilder. Det politiske kan vi begynde en afkobling fra når vi mærker hvor meget vi kan gøre uden det politiske system. På sigt vil en udvikling som den jeg beskriver også tiltrække politikere af en ny type. Mennesker som har integritet og brænder for at genføde et levende borgerdrevent demokrati, hvor politik udføres for borgernes skyld med direkte rod i deres ønsker. I stedet for som i dag at bruge borgerne og deres resurser til at opnå mål som en begrænset elite ønsker.
Du kan jo prøve at mærke efter hvordan tanken føles for dig – mere opløftet?, eller det modsatte? Og så ved du bagefter om de tanker jeg har ridset op er noget netop du kan bruge som inspiration.
Håber du vil besøge sitet her af og til og give dit besyv med.
Alt godt
Dan
Hej Dan,
Tusind tak for svar som jeg vil forsoege at kommentere:
Hvad du skriver er korrekt,- det eneste “lille” problem her er, at Danskerne er bange for at stille sig selv alle disse spoergsmaal – maaske med god grund, for statsapparatet skyr ingen midler for at bekaempe individual taenkning! – Taenker jeg negativt…? Maaske, men jeg tror det ikke!
Man kan sagtens, som du skriver, goere sig selv naesten uafhaengig af stats-apparatet, men jeg tror det allerfoerste man skal forsoege at goere sig fri af, netop er angsten for at staa alene, den indgroede angst for ikke at vaere sikker, hvis ikke staten beskytter en! Jeg ved, at staten meget langt fra beskytter andre end de mennesker, der er ansat indenfor staten selv, men naar man – ofte gennem et helt liv – har faaet tudet oererne fulde af hvor “sikret” staten har gjort en, da er det nok svaert at loesrive sig fra denne ide!
Alle danskere ved – eller burde vide – at energi, og forskellige andre “goder” kan laves/koebes saa man er selvfoesynende…det er “bare” lige det…hvem er den foerste der starter, vil/toer man vaere den foerste, vaere den der er anderledes, den der gaar imod Janteloven? Jeg er alvorligt bange for, at det lige netop er der skoen trykker Dan! Jeg har selv i mange aar, levet “anderledes” og, jeg har ikke tal paa alle de gange baade de Danske myndigheder og den almindelige Dansker, har forsoegt at faa mig skubbet tilbage i den “sikre” boks, hvor jeg bliver den gode “lydige” borger, som kan – og boer – kontrolleres af staten og myndighederne?? Dette har desvaere intet at goere med andet end det faktum, at saadan er det bare!!!
Hvis man f.eks. fravaelger nogle af de ting, som netop hjaelper bevaringen af vores planet, da faar man blikke der mere end indikerer, at hun maa da ikke vaere helt normal og, man skal virkelig vaere staerk for at kunne gaa imod denne Jantelovsmentalitet som Danmark er saa specialiceret i! Har du ingen bil??? Og heller intet TV??? Hvorfor lever du ikke som vi goer?? Jamen, hvornaar har du egentlig taenkt dig at falde til ro, og leve som vi andre?..er blot nogle faa af de spoergsmaal man bliver konfronteret med, saa desvaerre tror jeg det kommer til at tage meget lang tid foer vi naar saa langt som du her foreslaar Dan!
Desvaerre er det saadan i Danmark, at ting som naestekaerlighed, baeredygtighed og almindelig sund fornuft ikke er hvad man gaar efter…man goer som naboen eller hellere, man overgaar naboen og nedgoer ham, skulle han finde paa at udfoere ting som disse og, derudover goer man som staten siger at Danskerne goer!!
Du skriver “Med tiden er vi klar til næste fase som er afkobling fra det eksisterende politiske og medierede system.” Dan, jeg tror ikke du kan goere kun en ting her for, alt haenger sammen og du kan ikke vente med at koble statsapparatet fra. Med min ovenstaaende indstilling (erfaring) ved jeg ogaa, at dette vil tage lang, lang tid og, afkraeve en meget stor staedighed og tro, som jeg haaber kan hentes og findes hos vort folk, men dette vil blive en naesten uoeverskuelig opgave for, Danskerne gider ikke en regulaer revolution…skal lige have kaffen, faar gaester og alle mulige andre undskyldninger vil kunne udskyde en saadan paa livstid – fordi de er bange for at goere noget saadant!
Danskerne synes at vaere fuldstaendigt afhaengige af – og bange for myndighederne generelt og, desvaerre virker det, jeg kalder “den Danske hjernevask” kun alt, alt for godt. Regering og aviser bliver ved og ved, naesten dagligt, at fortaelle hvad Danskerne nu vil og/eller mener, goer eller tror, uden dog at dokumentere hvor disse oplysninger skulle komme fra, om ikke indefra systemet selv! Jeg har det saadan, at ofte naar jeg laeser hvad “Danskerne” nu foretraelkker eller goer, da stiller jeg mig selv spoergsmaalet, om jeg nu virkelig goer som der staar og, i 99,9% af tilfaeldene er det jo netop ikke tilfaeldet, men…og dette tror jeg er meget vigtigt: Hvis man i meget lang tid, maaned efter maaned, dag efter dag faar tudet oererne fulde af saadanne saetninger, begynder man da ikke gradvist at tro, at saa maa man vaere saadan, for det siger myndighederne jo……!!?? Ja, vi kan vaelge alternative maader at faa vore nyheder, men vil vi ikke laenge foele, vi mangler noget (vanens magt er stor)og live ved at titte ind forbi “det gode gamle” tror du?
Hvis vi vil tilbage eller rettere, hvis vi virkelig vil starte et regulaert demokrati, da skal vi vist starte helt fra bunden for Danmark er jo ikke et demokrati nu! Man boer foerst og fremmest laere sine egne rettigheder at kende! I de fleste andre lande underviser man i baade borger- og menneskerettigheder, men dette “kniber” i Danmark. Saa vidt jeg er informeret, er folkeskolerne blevet bedt om at undervise i menneskerettigheder, jeg ved Amnesty International tilbyder dette til skoler, men der er ligesom ikke rigtigt “tid” til dette, eller det bliver i hvert fald skubbet i en uendelighed, hvilket antyder, at man (staten/myndighederne) faktisk slet ikke er interesseret i at befolkningen kender deres rettigheder. Det er jo trods alt lettere at styre, kontrollere og manipulere et folk, som ikke kender deres ret, ikke? – Og, vi er tilbage ved den lille (ca.2%) elite som styrer og dikterer… “i sikkerhedens navn” og, frygten forbliver indgroet i folket!
Du og jeg er enige et meget langt stykke ad vejen, og efter at have laest Kaspers indlaeg synes jeg at kunne se at lige netop den Danske frygt er en helt bevidst paalaeggelse fra statens side…jeg ved ikke hvad jeg ellers skal sige til det Dan, bortset fra at jeg har valgt at leve naesten som du beskriver i dit svar…Resulatet er, at jeg er i konstant aaben krig med mit faedreland, som bestemt ikke foelger hverken Danske eller Internationale love (som vi kender – og kan lease dem), saa jeg er ikke i tvivl om at Kasper ser en stor sandhed her!
Hej Jette
Tusind tak for dit supergode indlæg. Det er ganske unikt at få dit input ude fra den virkelige verden om den levemåde jeg selv endnu ikke har haft mulighed for at manifestere, men som jeg på længere sigt vil arbejde mig hen imod. Jeg er ked af og overvældet over hvor dybt jeg hele tiden fornemmer at smerten, og vreden har indlejret sig i dit liv pga. disse åbentlyst frustrerende omstændigheder du oplever. Heri ligger (tænker jeg) en anden, kollosal, udfordring. For det man giver energi har det med at vokse. Og selve det system som du ønsker at forlade fastholder dig alligevel, i dit indre, mere end noget andet fornemmer jeg.
Det er ikke ment som en anklage, tværtimod forsøger jeg alene at signalere min medfølelse for dig i din situation. Jeg forstå godt at du kæmper videre, for integritet er ikke noget man skal give afkald på. Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke på, om man ikke i sidste ende på den måde stadig spiller efter det systems regler som man ønsker løsrivelse fra? Ikke at jeg vil slå på tromme for en tilbagetrækning, og da slet ikke hvis slaget er ved at nå sine sidste faser. Jeg tænker mere at hele kamp / økonomi / bureaukrati processerne i virkeligheden fastholder dig og mennesker i samme situation, på et sted som er imod din overbevisning og indre værdisæt.
Hvis din situation / problematik med det offentlige stadig kører om f.eks. et år eller to, kunne det være at du skulle tillade dig selv at lade al den livsenergi finde tilbage til dig selv, og din tilværelse? Simpelthen give slip på også vreden, og dermed den “energetiske krog” de stadig indirekte har i dit liv og sind?
Igen jeg kender ikke din situation nok, og ovenstående skal derfor mest ses som feedback på hvad man vel kan kalde intuitive pejlinger, jeg har samlet op i løbet af vores dialog.
Jeg er meget glad for at du vil dele dine førstehånds erfaringer omkring det modige livsskifte som du, trods regeringer og jantelove har foretaget. Jeg er nysgerrig efter om du ved lejlighed også vil skitsere fordelene ved disse valg. Ved at leve et liv på den måde. Det kunne være inspirerende læsning, og måske give mere mod til at bevæge sig fra det teoretiske plan til handleplanet. For mig og andre nysgerrige.
Den samlede proces er kollosal, og som jeg antyder over for Kasper tror jeg ikke nødvendigvis at vi skal nedlægge alle institutioner og demokratiet som ide. Jeg tror det skal revitaliseres, omprioriteres, og have sine oprindelige værdisæt om individets ukrænkelighed og fællesskabets styrke svejset ind i hvert et hulrum af såvel lovtekster som ansvarshavere.
Dette kan kun lade sig gøre tilbundsgørende nok, ved at forlade det gamle kvælende “vækstparadigme” og indsætte et holistisk paradigme i stedet, hvor netop bæredygtighed, lighed, gensidig respekt for forskellighed og andre humanistiske værdier er grundfundamentet. Men nøj – der er lang vej.
Til næste “udveksling” – alt godt!
Dan
Jeg vil give dig helt ret i, at VK regeringen har skabt en række farlige regler. Hvis man råber terror i dag, så kan man åbenbart bruge det til at lave alle mulige slags love. Det er absurd – men desværre virkeligheden.
Med hensyn til Bush så behøver man vel ikke skrive, at manden er retarderet, bare fordi man ikke kan lide ham? Manden er langt fra retarderet. http://www.nytimes.com/2004/10/24/politics/campaign/24points.html
Men ja, han er en forfærdelig præsident, som har valgt at bruge mange amerikanske skattekroner på to krige. Hvor især Irak krigen virker meget tvivlsom.
Her er i hvert fald en person, som gerne vil skabe noget nyt.
http://www.information.dk/239622