Den 2. maj 2011 fik vi en ny sensationel global mediehistorie: Osama Bin Laden er død, dræbt af amerikanske specialenheder under en vellykket operation i Abbottabad, 80 kilometer fra Islamabad. Liget er allerede skaffet af vejen. Opløst i luft og hav et ukendt sted.
Formatet: ”Den globale nyhedshistorie” er velkendt og følger nøjagtig samme drejebog som alle de andre internationale frygt / terrornyheder vi siden 2001 er blevet præsenteret for:
A: Historien er entydig og voldsomt emotionel.
B: Beviserne er uklare
C: Borgere i hele den vestlige verden reagerer, igen, så kraftigt emotionelt at mediebegivenheden øjeblikkeligt accepteres som værende entydigt sand og korrekt fremstillet. Al kritik vil herefter, som altid, fremstå uinformeret, eller som konspirrationsteoretisk opspind.
D: Kilden er hver eneste gang Det Hvide Hus, Pentagon mv.
E: På trods af at der aldrig blev fundet masseødelæggelsesvåben i Irak, at linket mellem 9/11 og invasionen af Irak ikke fandtes, intet lig af Osama Bin Laden er produceret og at USA har en lang historisk tradition for Black Ops, løgn, propaganda og manipulation, behandles kilderne i form af Det hvide Hus, Pentagon mv. fortsat ukritisk som både valide og troværdige.
Ved samme lejlighed udtaler Justitsminister Lars Barfoed i TV2 at Osama Bin Laden er død, men at Terrortruslen stadig er lige så stor som altid. Den pointe præsenterer han som værende mindst lige så væsentlig som selve nyheden, hvis ikke mere. Frygten skal fastholdes og gerne optimeres igennem påpegelsen af risikoen for repressalier.
I ovenstående finder vi selve Terrorpolitikkens grundlæggende væsen. Ganske, ganske få individer er i stand til at igangsætte globale mediehistorier, som efter udsendelse og endeløse gentagelser, tilsat få analytiske variationer, bliver til ”sandheden.” En sandhed som har det grundlæggende budskab at vi alle skal være bange for det udefinerbare, for ”terroren”. Også i denne festens time hvor spøgelsesrepræsentanten, for spøgelsesfrygten, forlader scenen på samme illusoriske facon som han entrede den på.
Fordi at historierne alle har så kraftig entydig og emotionel karakter er de som skabt til at gøre præcis hvad de skal. Få den globale presse til ukritisk at formidle den, og få borgerne i de vestlige lande til ukritisk at optage den. Frygten distribueres og optages og gør den ene ting som frygt igennem tusinder af år trofast har hjulpet politikere og andre magtstrukturer med: Positionerer borgeren som værende ude af kontrol og magtesløs ifht. frygtens genstand. Når dette billede er etableret kan løsningen tilbydes, typisk af de samme mennesker som oprindeligt definerede problemet. En løsning som altid, igennem årtusinder, er kendetegnet ved nærværet af øget kontrol. Over de mange, af de få.
Systemet er så ekstremt effektivt fordi at de effektfulde Hollywoodorienterede, stærkt emotionelle, entydige overskrifter og billeder bevirker at rationaliteten tilsidesættes og skeptikere per automatik afmonteres uden spørgsmål. At det rationelle kvæles i 99% af alle historier om Terror, Epidemier og andre Globale historier er således ikke undtagelsen, men reglen.
Alt hvad der siden 2001 har haft relation til Terror, er reelt ude af proportion i forhold til dødstallet og den reelle trussel. Alene i Danmark er der vedtaget to terrorlove som permanent indskrænker borgernes civile og demokratiske rettigheder. Hertil har Danmark med Lars Barfoeds velsignelse givet USA ret til overvåge vores betalingskort, dvs. vores bevægelses og adfærdsmønstre, samt vores dna registre dvs. vores borgeres biologiske identitet. En femte lov der har reduceret civile og demokratiske rettigheder, Lømmelpakken, trækker ligeledes tråde til ”Terrortruslen”.
I praksis har vi oplevet en øksebevæbnet somalier trænge ind i boligen hos en modig tegner (jeg tør ikke beskrive ham som andet, da nationalismen under disse frygt / mediekampagner er voldsomt skærpet) haft nogle Odenseanere anholdt for at have for meget gødning, samt oplevet en etbenet tjetjensk bombemand rode rundt på Hotel Jørgensen med tanker om at sprænge det i luften.
Jeg anerkender at dette er trusler – absolut. Som jeg anerkender at alt for mange uskyldige mistede livet i Twin Towers. Hvad jeg påpeger er, at disse begivenheder ikke står i proportion til hverken historiernes eller konsekvensernes omfang. (Heriblandt to krige) Ja, Kurt Westergaards behandling er urimelig og traumatisk, og ja etbenede bombemænd er ikke hverken velkomne eller betryggende på Dansk grund.
Men det er ikke dem som har taget din frihed fra dig. Den har du, som jeg, selv afgivet til Christiansborg, ganske frivilligt, i små portioner af gangen.
Derfor må vi som borgere træde varsomt når disse historier dukker op. Holde fast i en grad af proportion og kritisk undersøgelse. Afsøge mediemylderet for de større mønstre, dem som går langt ud over en Osama, eller et påstået masseødelæggelsesvåben, en farlig influenza, eller en overordnet udefinerbar ”trussel”, navngivet Terror. Ved at gøre det, ved at zoome ud og huske på de mekanismer som magten historisk har brugt i årtusinder til at holde os på vores plads i hamsterhjulet, giver vi i det mindste os selv en chance for at se igennem det kolossale tæppe af bedrag og spin som i de elektroniske mediers tidsalder aldrig har været mere effektivt.
I en kapitaldrevet global virkelighed ejet, orkestreret og kontrolleret af de få, som herigennem udøver kontrol over de mange, er netop denne dybe menneskelige egenskab, skelneevnen og sindets mulighed for at zoome ud og afsøge større mønstre, real-demokratiets sidste værn.
